Asset Management yder diskretionær kapitalforvaltning og investeringsrådgivning for professionelle og institutionelle investorer. Desuden yder Asset Management rådgivning til Investeringsforeningen Maj Invest.

Maj Invest Equity rådgiver investeringsselskaber og institutionelle investorer om investeringer i unoterede aktier. Maj Invest Equity administrerer og rådgiver blandt andet LD Equity 1, 2 og 3 samt Maj Invest Equity 4 K/S.

Maj Invest Markets yder rådgivning til professionelle investorer inden for investering og børshandel med værdipapirer. Blandt andet har afdelingen indgået aftaler med tre banker om levering af informationsmateriale og salgsunderstøttende produkter.

Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S rådgiver blandt andre Investeringsforeningen Maj Invest. Læs mere på foreningens hjemmeside.

Fakta

Fondsmæglerselskabet LD Invest A/S skiftede i maj 2011 navn til Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S.

Udskriv

Bestyrelse

Tommy Pedersen, adm. dir. (formand for bestyrelsen)
Tommy Pedersen er administrerende direktør i Chr. Augustinus Fabrikker Aktieselskab og i Augustinus Fonden. Han er bestyrelsesformand i Rungsted Sundpark, Skodsborg Sundpark, Gjensidige Arbejdsskadeforsikring samt næstformand i Royal Unibrew, Peter Bodum og Jeudan. Tommy Pedersen er endvidere bestyrelsesmedlem i en række andre virksomheder. Tommy Pedersen har en bred erfaring med investering og har gennem mange år varetaget topledelsesposter i banksektoren, blandt andet i Sparekassen Fyn, Bikuben og BG Bank.

 

Tommy Pedersen

Peter Damgaard Jensen, adm. dir. (næstformand for bestyrelsen)
Peter Damgaard Jensen er administrerende direktør i PKA A/S. Han er bestyrelsesformand for A/S Kjøbenhavns Ejendomsselskab, Forca A/S, Forstædernes Ejendomsaktieselskab, PKA+ Pension Forsikringsselskab A/S og PKA+ Personforsikring A/S. Han er bestyrelsesmedlem i Axcel Management A/S med tilhørende 3 datterselskaber.
Han er også adm. dir. i Sundhedsfagliges Ejendomsaktieselskab, Ejendomsaktieselskabet Dronningegården, Kontorpersonalets Ejendomsaktieselskab, Lægesekretærernes Ejendomsaktieselskab, Socialrådgivernes og Socialpædagogernes Ejendomsaktieselskab, Sygeplejerskernes Ejendomsaktieselskab og Pensionskasserne administreret af PKA A/S.

 

Peter Damgaard Jensen

Hans Jensen, fhv. formand (bestyrelsesmedlem)
Hans Jensen er tidl. formand for Landsorganisationen i Danmark (LO) og har gennem mange år beskæftiget sig med faglige, organisatoriske og samfundsøkonomiske spørgsmål, såvel nationalt som internationalt. Hans Jensen varetager en række bestyrelseshverv, blandt andet som formand i A/S A–Pressen, AKF-Holding, DFF-fonden (Dansk Folkeferie) og Arbejderbevægelsens Kooperative Finansieringsfond. Han er desuden bestyrelsesmedlem i blandt andet Arbejdernes Landsbank, Dansk Erhvervsinvestering, Dansk Innovationsinvestering, Metroselskabet og Refshaleøens Ejendomsselskab samt medlem af repræsentantskabet for Danmarks Nationalbank.

 

Hans Jensen

Gert Kristiansen, dir. (bestyrelsesmedlem)
Gert Kristiansen er administrerende direktør i investeringsselskabet Genua, som investerer direkte i danske virksomheder. Gert Kristiansen er bestyrelsesformand i en lang række virksomheder, herunder blandt andet i DS Gruppen, Global Industries, Jørgen Hansen Maskinfabrik, Scandinavian Avionics, Sole Gruppen og Spekva. Gert Kristiansen er herudover medlem af bestyrelsen i en lang række virksomheder, herunder blandt andet Inter Primo, Reimar Nielsen Gruppen, Horsens Folkeblad, Hoffmann Esbjerg Holding og Henton Group. Gert Kristiansen har mange års erfaring fra den finansielle sektor og har tidligere været administrerende direktør i Aktivbanken og VB Finans.

 

 

Ruth Schade, koncerndirektør (bestyrelsesmedlem)
Ruth Schade er koncerndirektør i Harboes Bryggeri A/S med ansvar for bl.a. forretningsstrategi, økonomi, selskabsretlige og aftalemæssige forhold og investor relations. Hun er bestyrelsesmedlem i Harboefarm A/S og i Dansk Retursystem A/S samt i fire landbrugsselskaber. Ruth Schade har siden sin ansættelse i Harboekoncernen i 1980 varetaget en række ledelsesfunktioner, bl.a. som informationschef, personalechef, regnskabschef, økonomidirektør og koncernøkonomidirektør.
 

Ruth Schade

Ken B. Ernstsen (medarbejdervalgt repræsentant)
Ken B. Ernstsen er controller i Maj Invest.

 

 

 

 

 

 

 

Ken B. Ernstsen

 

  
Klaus Bentin (medarbejdervalgt repræsentant)
Klaus Bentin er senioraktiehandler i aktieafdelingen i Asset Management.

 

  
Morten Rask Nymark (medarbejdervalgt repræsentant)
Morten Rask Nymark er seniorporteføljemanager i aktieafdelingen i Asset Management.