Asset Management yder diskretionær kapitalforvaltning og investeringsrådgivning for professionelle og institutionelle investorer. Desuden yder Asset Management rådgivning til Investeringsforeningen Maj Invest.

Maj Invest Equity rådgiver investeringsselskaber og institutionelle investorer om investeringer i unoterede aktier. Maj Invest Equity administrerer og rådgiver blandt andet LD Equity 1, 2 og 3 samt Maj Invest Equity 4 K/S.

Maj Invest Markets yder rådgivning til professionelle investorer inden for investering og børshandel med værdipapirer. Blandt andet har afdelingen indgået aftaler med tre banker om levering af informationsmateriale og salgsunderstøttende produkter.

Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S rådgiver blandt andre Investeringsforeningen Maj Invest. Læs mere på foreningens hjemmeside.

Udskriv

Fakta i forhold til Jyllands-Posten om LD og Maj Invest

31. oktober 2011

I forhold til artiklen skal følgende fakta bemærkes:

1. Fondsmæglerselskabet blev etableret med tilladelse fra Finanstilsynet i maj 2005. Direktionen og medarbejdere har tegnet og købt aktier i Fondsmæglerselskabet på samme vilkår som LD, FIH og alle andre aktionærer. Ingen har fået aktier forærende.

2. Maj Invest-gruppen forvalter investeringsfonden LD Equity 1, som blev etableret i marts 2006. Etableringen skete til markedspriser baseret på ekstern værdiansættelse. Den eksterne vurdering blev senere genstand for en undersøgelse fra såvel Finanstilsynet som Rigsrevisionen. Rigsrevisionen skrev i sin rapport, at etableringen var sket med brug af anerkendte vurderingsmetoder og havde dermed ingen kritik af etableringen. Ligesom Finanstilsynet heller ikke kritiserede værdiansættelsen.

3. I artiklen i Jyllands-Posten skrives, at Maj Invest har tjent millionbonusser på etableringen. Der er ikke tale om bonusser men derimod performanceafhængige forvaltningsindtægter. Det er derfor ikke overskud, men bruttoindtægter til Fondsmæglerskabet. Herfra skal trækkes omkostninger, skat mv., før man når frem til Maj Invest-gruppens indtjening på at forvalte.

4. Fondsmæglerselskabets regnskab fremlægges på hjemmesiden. Her fremgår, at gruppen Maj Invest Holding A/S i seneste regnskabsår omsatte for 206 mio. kr. og havde et resultat på 31,5 mio. kr.